Sidste update :D

HEJ LÆSER(E)….. Længe siden hva?

Ehm tja jeg vil ikke sidde og skrive undskyldninger for hvorfor vi ikke har skrevet noget på vores blog i flere uger,, men jeg vil derimod forsøge at give et lille overblik over hvad vi har foretaget os for nylig .

Siden sidst har Klaus og jeg simpelthen oplevet så utroligt mange ting at jeg virkelig skal koncentrere mig om at få det hele ned på papir…. (tænker)… aiight tilbage:

Vi er i New Zealand og har været her i ca. 3 uger og i den tid har vi haft the time of our lives! Vi ankom til Christchurch og herfra sprang vi på KiWi-bussen som har taget sig godt af os lige siden. Lige for at forklare hvad KiWi-bussen er; Så er det et rejseselskab som sørger for at man kommer rundt i New Zealand og får set de vigtigste ting, som man nu har lyst til. Udover det , så sørger de også for at man har nogle fantastiske fester, hvilket jeg aldrig glemmer…. Plus at buschaufførerne er helt geniale til at vise en rundt og sørge for at der ikke mangler noget mens man rejser ombord på KiWi-ekspressen. (Shoutout til Kane IT, som tog sig af Klaus og jeg da vores kreditkort pludselig ikke ville spytte penge ud). Og i forbindelse med KiWi har vi uden tvivl mødt nogle dejlige mennesker, som 100 % har været med til at gøre vores rejse rundt i New Zealand SÅ meget bedre end vi overhovedet kunnet have forestillet os.

Kæmpe applaus til Jonathan, Pelle, Sara, Elin, Diana, German, Hector, Anthony, Elin E, Martina og Marie der alle har sørget for at Klaus’ og min tur har været så urealistisk awesome… yep det blev lige en anelse sentimentalt for mig et øjeblik hehe…… (Lytter til: Nic Chagall – This Moment).

Ehm i de dejlige omgivelser af disse mennesker holdte vi fester, som man kun kan forestille sig i sine drømme! Oplevelsen af at være i så godt selskab på den anden side af jorden er ikke noget man kan sætte ord på. At beskrive den følelse af at ”let loose” og bare vælte rundt og vide at den næste dag byder på endnu et sæt oplevelser, som man aldrig ville kunne finde på den ”rigtige” side af moder jord.

Canyon Swing, Bungy jump, grade 5 riverrafting, Milford sound, Black water rafting, pancake rocks og bestigelsen af Mount Doom er bare nogle af de ting Klaus og jeg har foretaget os i New Zealand de sidste 3-4 ugers tid.

Bungy Jump har i nok allerede set og hørt om, men den oplevelse var noget som Klaus allerede havde følt på sin krop da han var i Peru med hans familie. For mig var det noget, som jeg ikke havde prøvet før. Dog ikke en unik oplevelse da jeg få dage inden havde hoppet i Canyon swing udenfor Queenstown, men det var på ingen måde en oplevelse som jeg ville have været foruden. For hele idéen om at man springer ud fra en platform eller en bro og lader alle hæmninger forsvinde under fødderne, er klar noget, som man skal opleve mens man lever.

En af de oplevelse, som jeg havde set mest frem til af alle de fornøjelser, som byder sig i New Zealand må helt afgjort have været RIVERRAFTING på Rangitata floden. Oh my goodness det gav mig et vildere sug i maven end at springe frit fald i forbindelse med Canyon Swing eller Bungy. Fordi under de forhold, som man er under når man rafter er LANGT mere tilfældige end de andre før nævnte. Netop på grund af floden er en langt større fare, fordi man ikke 100 % kan styre udfaldet af sådan en tur på floden.

På raftingturen sad Klaus og jeg selvfølgelig forrest og styrede slagets gang da vi havde 4 useless piger med ombord der knap nok padlede. I fronten af gummibåden kan i nok forestille jer at man tager alle de store bølger lige i fjæset, hvilket var AWESOME. Og det gjorde bare hele oplevelsen så meget vildere, især da vi skulle igennem en 350 meter grade 5 rapid som smed os rundt i vandet. :D:D:D:D

Herfra tog vi videre til Christchurch også derfra til Waitomo hvor den stod på underjordisk rapelling og klatring på vandfald 35 meter under jorden, hvilket må siges at have været en oplevelse uden sammenligning. I samme omgang havde vi store baderinge, som vi lå i mens vi kiggede på glowworms der lyste hele loftet op med deres neongrønne farve. Jeg skal blankt indrømme da vi skulle presse os igennem små tunneler for at komme rundt var vanvittigt ubehageligt da jeg endnu ikke helt er overkommet min ’klaus’trofobi. Så presset var på mine skuldre da jeg, som nummer 2 skulle krybe igennem en lille sprække i jorden…. PUUHAAAAAAA!!!!! Men jeg kom igennem og følte mig på toppen selvom det var sindsygt ubehageligt.

Men nu sidder jeg i Auckland på vores hostel og ser tilbage på alle de fede ting, som er fløjet forbi os de sidste tre uger. Og det er ganske enkelt urealistisk….. Vi sidder på vores hostel hele dagen fordi der ikke rigtigt er noget at foretage sig her i byen udover at drikke sig fuld….

Hey Brett og Scott er lige kommet til byen hvilket er pisse lækkert fordi vi begge to har savnet de sindssyge Canadiere :D (Minderne fra Rainbow, Melbourne osv. Står ”lysende” klart i mit hoved :D).

Nå det er vidst ved at være tid til at runde af, inden jeg gentager mig selv for mange gange……

Tja det bliver nok den sidste blog fra vores eventyr på den anden side af jorden… Tak de tre af jer, som har fuldt med i vores rejse her på bloggen og selvfølgelig på youtube.com/dallvlog hvor Klaus og jeg så vidt muligt har forsøgt at holde jer opdateret om hvad vi går og laver.

Tak for den her gang og mon ikke der kommer til at ske nogle andre interessante ting her på bloggen i fremtiden.

Aiight SWEET AS, BRO! <3